I Marokko brukes konserverte sitroner som krydder i retter. Du har helt sikkert smakt det. Det er kun skallet som brukes og det har en deilig salt/syrlig smak. Det er veldig lett å lage selv, og dette er den perfekte tiden å gjøre det på, for sitronene er i sesong.
Kjøp helst økologiske sitroner. Får du ikke tak i det, velg gjerne deilige sitroner fra Sicilia. De får du i butikken nå. La dem ligge i vann i en time for å skylle skallet godt. Mens du gjør dette steriliserer du store glass (norgesglass er perfekt å bruke).
Skjær et kryss i toppen på sitronene og stapp dem ned i glasset. Så tett du klarer. Fordi du lager dette krysset i sitronen, trenger du ikke tilsette sitronsaft i tillegg slik du må når du bruker hele sitroner uten kryss i toppen. Hell på masse grovt salt og etterfyll med kaldt vann. Sett på lokket og rist. Etterfyll med salt og vann de neste dagene etterhvert som sitronene mykner. La glasset stå i ca 1 måned før du tar i bruk sitronene. Når du skal bruke sitronene er det altså bare skallet som skal spises. Skrap bort fruktkjøttet og vask skallet godt. Skjær skallet i tynne strimler og bruk i deilige retter. Gjerne retter med kylling, fisk eller skalldyr.
Sitronene holder seg ca 6 måneder i kjøleskapet.
Og visste du at vi også brukte saltsyltede sitroner i matlagingen før i tiden her i landet også? Jeg ble gjort oppmerksom på det nettopp:
«Her er et utdrag fra Else-Marie Boyhus flotte artikkel med navn «Kogekunst og Kogebøger»: et for skarptsmagende garniturer. Der blev serveret syltede agurker og asier i stor stil, og en anden favorit var syltede citroner også kaldet lemoner eller lemonasie. I dag møder man dem i nordafrikanske køkkener, mens traditionen i Danmark går tilbage til 1700-tallet, da der for alvor kom gang i importen fra de danske kolonier i Vestindien. Herfra fik man sukker og rom, men også citroner. Friske citroner kunne ikke klare den langvarige rejse, så de blev saltet og nedlagt i eddike med forskellige krydderier. Denne vare – kaldet lemonasie – blev meget populær. Og populariteten varede ved længe efter, at importen fra kolonierne var hørt op. I 1800-tallet gik man over til at lave dem selv på følgende måde: der skæres et kors i hver citron, og i det hul, der fremkommer, hældes salt. Citronerne står så i salt i et par uger. Så koges de op i lagen sammen med forskellige krydderier, eddike og i nogle tilfælde også sukker; når citronerne er møre, kommes de i krukker, dækkes med lagen og bindes til. De kunne bruges efter cirka tre måneder, men det anbefaledes at vente et år eller to.»
Takk til Bjørn Murud for innspill!
